Portrætfilm om kunstner Peter Martensen

Hjertholm Media har produceret en film om kunstner Peter Martensen i forbindelse med hans aktuelle soloudstilling Dagbog fra Tasilik på Odsherreds Kunstmuseum.

Udstillingen samler for første gang et større antal værker ét sted og giver et indblik i Martensens sanselige og dragende billedunivers. Den er opbygget som en visuel dagbog, hvor publikum bevæger sig mellem monumentale malerier og mere intime dagbogsbilleder i en vekselvirkning mellem det lokale og det eksistentielle.

Filmen kredser om Martensens kunstneriske praksis og søger at indfange de stemninger og refleksioner, der ligger til grund for værkerne.

Se filmen her: https://www.youtube.com/watch?v=iHZBMcTG2wU

Udstillingen kan opleves på Odsherreds Kunstmuseum frem til den 18. oktober 2026.